Konferencier med stor erfaring og forståelse
Jeg sætter en ære i opgaven at være vært, konferencier eller moderator. At forstå indhold og skabe den rigtige stemning. Nogle gange er de skarpe spørgsmål i højsædet – andre gange de overraskende. For slet ikke at nævne den gode stemning. En debat bliver ligegyldig, hvis man ikke lytter til hinanden.
Jeg er som TV-vært heldig at arbejde med mange forskellige genrer. Showet – i fx Hjertegalla, Danmarks Indsamling og Hvem Vil Være Millionær? Debatten og det personlige interview i Go’ Aften Live. Og generelt snakke med mennesker med vidt forskellige liv og baggrund.
Det er de erfaringer jeg trækker på, hver gang jeg har et jobs som moderator eller vært.
Virtuelle konferencer – intet problem
Derudover har jeg inden karrieren på skærmen brugt over 10 år som undersøgende journalist på bl.a. TV Avisen, TV2 Nyhederne, Dags Dato og Kontant. Jeg har desuden været redaktør på DR´s journalistiske flagskib 21Søndag og Kronprinseparrets Prisuddeling. Jeg har været med til at søsætte flere nye TV-formater som eksempelvis det politiske magasin “Bag Borgen”.
I 2006 stod jeg bag afsløringerne i “Kødskandalen”, der førte til fødevareministerens afgang og massive opstramninger i fødevarekontrollen. I den forbindelse blev jeg indstillet til Cavling-prisen.
Jeg spænder bredt og er vant til at sætte mig ind i komplekse emner hurtigt. Men alt hvad der handler om boligmarked, byudvikling, by og land, energikilder, arkitektur, lokalplaner, klima osv. har jeg selvfølgelig ekstra nemt ved efter mine år på Hammerslag.
I 2020 har jeg desuden fået masser af erfaring med at lave virtuelle streamingevents, som jeg også gerne deler ud af.
- Tidligere opgaver:
- Renoverprisen 2017, -18, -19 og -20
- Gilleleje Festival
- Folkemødet
- E-marketings Seminar for DanDomain
- Borgermøde hos Randers Kommune
Du vil møde
En veloplagt og ambitiøs journalist, der rummer både dybden og omfavner det folkelige – afhængig af om det er en dag, hvor stemningen skal være formel eller afslappet. Som moderator får jeg ofte ros for mit engagement, positive energi, og for at ramme den gode tone og stemning, hvor der både bliver skåret igennem – og givet plads til smil og grin.